Udfordringer på vejen

Første fase af vores projekt er ved at nå til enden, og vi begynder så småt at tage fat på næste fase. I første del var der fokus på, at eleverne skulle blive fortrolige med at anvende sociale medier i intern kommunikation i klasserummet, og den del har allerede været en stor succes. Twitter bliver flittigt brugt i klassesamtaler, hvor eleverne svarer på spørgsmål fra læreren og hinanden, og den måde at arbejde på, vil vi helt klart fortsætte med, alene af den grund, at det giver stemme til den relativ store gruppe elever, der ellers sjældent af sig selv byder ind i klassesamtalen.

I næste fase skal vi til at gøre brug af verden udenfor, og her har første forsøg i samfundsfag været at undersøge via Twitter, hvad der typisk får unge til at engagere sig i et politisk parti. Dette første forsøg har dog ikke været en succes, idet der ikke har været ret mange, der bed på elevernes tweets, heller ikke selvom eleverne har henvendt sig direkte til de politiske ungdomspartier på Twitter. Der kan være mange grunde til, at de ikke har fået hul igennem – og noget at skylden ligger måske på måden opgaven blev stillet på fra min side. Lidt ærgerligt, når nu det var første forsøg, men nu må vi kigge på de få svar som eleverne trods alt har fået, og så må vi se om ikke vi kan gøre det bedre næste gang. Jeg kunne måske have gået ind og bedt nogle ungdomspolitikere om at gå med i forsøget, men synes også, at forsøget derved mister lidt af sin autencitet, så det har jeg valgt ikke at gøre.

En anden udfordring vi har stået i gennem forløbet indtil videre, er, at mobiltelefonen er kommet til at fylde lidt for meget, når den ligger på bordet og fanger opmærksomheden i et væk. Flere af eleverne (og klassens øvrige lærere) har givet udtryk for, at den forstyrrer, når den ikke er i brug. Derfor har vi lavet en mobil-parkering nede på bagvæggen, hvor man sætter sin telefon, når man kommer ind, og henter igen, når man skal bruge den. På den måde bliver den et aktivt tilvalg, og ikke en fristende flugtvej, når noget bliver svært. Det tiltag er så nyt endnu, at jeg ikke kan sige om det “virker”. Eleverne har taget godt imod mobil-parkeringen – og her er det måske et af de steder, hvor vi i højere grad er nødt til at rammesætte og -styre, når vi bringer de sociale medier ind på folkeskoleniveau.

Vores mobil-parkering på bagvæggen

Vores mobil-parkering på bagvæggen

Reklamer

Elevernes fritidskultur i spil

Langt størstedelen af de større børn og unge er i deres fritid tilstede på de sociale medier, hvor de kommunikerer, netværker, ”liker” og kommenterer på hinandens bidrag – kort sagt de prøver sig selv af og bliver klogere på sig selv og verden. Cyperspace bliver på den måde et naturligt rum i deres hverdag, hvor de gør sig en masse erfaringer. Nogle af de erfaringer og kompetencer som eleverne får gennem denne fritidskultur, er kompetencer som eleverne fint kan anvende i et læringsperspektiv i skolen. Derfor er tanken bag dette projekt, at få disse kompetencer i spil i den formaliserede undervisning i skolen, bl.a. gennem Twitter-samarbejde med elever andre steder i langet/verden, samarbejde omkring politik og samfund – fx kontakt med politikere – gennem Facebook eller Twitter. Vi tænker også, at klassens forældregruppe kan være en god ressource i forhold til deres erhverv eller interesser, og dem vil vi også gerne involvere i projektet ved at invitere dem med indenfor på de sociale platforme, vi arbejder på.

I første del af projektet vil fokus være at få eleverne gjort fortrolig med at anvende de sociale medier i interne relationer i skolen – ikke den tekniske side, den kender de allerede – men at vise og opdage veje, hvor disse kan anvendes i læring og undervisning.

Det kan fx være

  • en back channel med kommentarspor på Twitter, mens klassen ser en film (ideen her kommer fra smee-projektet i Skive).
  • et fortolkningsfællesskab på Facebook gennem læsning og analyse af novelle
  • en forforståelsesundersøgelse, hvor alle skal give deres korte svar på Twitter, inden en tekst læses/emne undersøges

Gennem projektet håber vi på, at vi kan være med til at give alle 28 elever en stemme i klassesammenhæng, så det ikke bare er de sædvanlige håndsoprækkere, der altid får lov at svare.

Baggrund

I foråret deltog jeg i Læringsfestivalen i Bellacentret, og hørte der Jesper Tække og Michael Paulsens oplæg, Bryd den sociale arv med sociale medier. Oplægget satte ord på noget, jeg længe havde gået med tanker og oplevelser omkring – at bevidst brug af sociale medier kan være med til at give især de svageste elever i en klasse en stemme. Jeg havde allerede haft gode erfaringer med både blogs og Facebook i undervisningen på 7. – 9. årgang, så skridtet til selv at afprøve ideerne var ikke så stor. En ansøgning om støtte til at lave en prototype blev sendt af sted og en styregruppe blev nedsat.

Projektet blev godkendt, og efterfølgende deltog vi i konferencen, Socio Media Education i Skive, hvor de foreløbige resultater fra Tække og Paulsens forskningsprojekt blev præsenteret og diskuteret, og fik der konkrete ideer til, hvordan de sociale medier kan tænkes ind i undervisningen. Vi er klar over, at de erfaringer, der er gjort på gymnasial niveau ikke umiddelbart kan overføres til folkeskoleniveau, hvor både elevgruppen og opgaven er en lidt anden, men vi tror alligevel på, at vi kan gentænke nogle af Tække og Paulsens metoder i en folkeskolesammenhæng. Eller det skal i hvert fald prøves. Velkommen.

På vegne af styregruppen

Marianne Thompson

Langsøskolen, Silkeborg