Show, don’t tell – Twitter i dansk

8. klasse har lavet Twitter-historier. Udgangspunktet er en gryende Twitter-genre, hvor twitterbrugere bruger mediet til at formidle små korte historier, der holder sig inden for de 140 karakterer, som er rammen på Twitter. I forvejen arbejder vi i skolen med det litterære kneb show, don’t tell. Det er ofte noget, der er svært for eleverne, for hvordan viser man en handling med sproget uden at skrive den direkte?

Mål:

  • At bruge sproget til at vise følelser, stemninger, personligheder og miljøer.
  • At blive bevidste om billedsprogets virkning på og betydning for sproget.

Jeg fandt, at Twitter, med sin indbyggede begrænsning på 140 tegn, faktisk hjælper eleven med at skære ind til benet – det er ganske enkelt umuligt at fortælle en historie på 140 tegn, hvis man starter med Der var engang…

Vi startede forløbet med at tale om begrebet, show, don’t tell, og eleverne kiggede på nogle af de historier som andre Twitter-brugere har lavet – fx her. Vi talte om Ernest Hemingways berømte historie, Til salg : baby sko – aldrig brugt.

Mit oplæg og opgaverne er på denne Padlet (den virker lidt rodet, men det gav mening i situationen):

Skærmbillede 2015-01-15 kl. 11.38.03


Eksempler på elevernes Twitter-historier:

Jeg synes eleverne var gode til at fange genren – ikke alle lige godt, selvfølgelig, men jeg er ret sikker på, at alle fået fornemmelse for hvad det betyder, at vise noget i stedet for at fortælle det.

Reklamer