Facebook og valgretsalder

Nu er det ikke Twitter det hele. Forsøget her går ud på at undersøge læringspotentialet i sociale medier, og det omfatter naturligvis også andre medier end Twitter. Jeg har allerede tidligere haft Facebook-grupper med mine klasser, og min fornemmelse er, at det er der rigtig mange overbygningslærere der har. Gruppen bliver som oftest brugt til at give hurtige beskeder om ændring i planerne, info om lektier, dele en spændende artikel osv. Jeg finder, at eleverne er gode til at holde fokus i deres opslag på væggen i skole-fb-gruppen, hvilket siger noget om, at brugen af et socialt medie er kontekstbunden.

Jeg bruger ofte Facebook til at komme i kontakt med eleverne – fx når de arbejder i grupper et andet sted end i klasseværelset. Her kan jeg spørge ind til deres arbejdsproces, de kan spørge mig om hjælp, eller jeg kan meget hurtig ændre rammerne for et arbejde ved fx at kalde dem ind i klassen igen, hvis jeg vurderer, at opgaven er blevet løst på kortere tid end det oprindeligt tænkte.

I samfundsfag har jeg prøvet at bruge Facebook-gruppen lidt mere målrettet i undervisningen, idet jeg har brugt væggen til at smide nye opgaver og perspektiver ind i gruppernes arbejde, mens de arbejder, for til sidst at lade grupperne skrive en erklæring på Facebook-væggen som de så bagefter har diskuteret ved at kommentere hinandens erklæringer. Beskrivelsen af denne lille øvelse kan ses under materialer og forløb. Det fungerede fint, og var en sjov og lidt anderledes måde at bruge Facebook på, i hvert fald for mig. Enkelte af eleverne gav udtryk for, at de gerne ville have spillet rollespillene for de andre i klassen også.

Reklamer

Udfordringer på vejen

Første fase af vores projekt er ved at nå til enden, og vi begynder så småt at tage fat på næste fase. I første del var der fokus på, at eleverne skulle blive fortrolige med at anvende sociale medier i intern kommunikation i klasserummet, og den del har allerede været en stor succes. Twitter bliver flittigt brugt i klassesamtaler, hvor eleverne svarer på spørgsmål fra læreren og hinanden, og den måde at arbejde på, vil vi helt klart fortsætte med, alene af den grund, at det giver stemme til den relativ store gruppe elever, der ellers sjældent af sig selv byder ind i klassesamtalen.

I næste fase skal vi til at gøre brug af verden udenfor, og her har første forsøg i samfundsfag været at undersøge via Twitter, hvad der typisk får unge til at engagere sig i et politisk parti. Dette første forsøg har dog ikke været en succes, idet der ikke har været ret mange, der bed på elevernes tweets, heller ikke selvom eleverne har henvendt sig direkte til de politiske ungdomspartier på Twitter. Der kan være mange grunde til, at de ikke har fået hul igennem – og noget at skylden ligger måske på måden opgaven blev stillet på fra min side. Lidt ærgerligt, når nu det var første forsøg, men nu må vi kigge på de få svar som eleverne trods alt har fået, og så må vi se om ikke vi kan gøre det bedre næste gang. Jeg kunne måske have gået ind og bedt nogle ungdomspolitikere om at gå med i forsøget, men synes også, at forsøget derved mister lidt af sin autencitet, så det har jeg valgt ikke at gøre.

En anden udfordring vi har stået i gennem forløbet indtil videre, er, at mobiltelefonen er kommet til at fylde lidt for meget, når den ligger på bordet og fanger opmærksomheden i et væk. Flere af eleverne (og klassens øvrige lærere) har givet udtryk for, at den forstyrrer, når den ikke er i brug. Derfor har vi lavet en mobil-parkering nede på bagvæggen, hvor man sætter sin telefon, når man kommer ind, og henter igen, når man skal bruge den. På den måde bliver den et aktivt tilvalg, og ikke en fristende flugtvej, når noget bliver svært. Det tiltag er så nyt endnu, at jeg ikke kan sige om det “virker”. Eleverne har taget godt imod mobil-parkeringen – og her er det måske et af de steder, hvor vi i højere grad er nødt til at rammesætte og -styre, når vi bringer de sociale medier ind på folkeskoleniveau.

Vores mobil-parkering på bagvæggen

Vores mobil-parkering på bagvæggen