Evaluering af projektet

I nedenstående har jeg samlet mine tanker om brugen af Twitter i undervisningen i en 8. klasse. Artiklen har været bragt i magasinet Liv i Skolen udgivet af VIAUC.

Sig det med 140 tegn

I 8. b på Langsøskolen i Silkeborg er der ingen, der holder sig tilbage, når klassen analyserer Helle Helle- og Naja Marie Aidt-noveller, for her har Smartphonen og Twitter afløst håndsoprækningen.

Vi kender det alle: Facebook-siden, der hurtigt bliver lukket ned, når læreren nærmer sig, den mere eller mindre diskrete operation af smartphonen bag penalhuset eller under bordet, mens læreren gennemgår lektien eller filmen ruller. Og læg dertil diverse konflikter, hvis ophav kan spores tilbage til beskeder, billeder, interaktioner på Snapchat, Facebook, Instagram, Ask.fm og alle de andre sociale medier, der er så essentielle i kulturen lige nu. Velkommen til klasseværelset anno 2015.

De sociale medier er tilstede i undervisningen, hvad enten vi vil dem eller ej, og det kan være nærliggende at forsøge at komme dem til livs – og dermed som lærer dømme sig selv til et evigt Sisyfos-arbejde – eller i den anden grøft at lukke øjnene og lade som om de ikke findes. Ingen af disse positioner kan siges at være hensigtsmæssige.

En tredje vej

På Danmarks Læringsfestival i 2014 stiftede jeg bekendtskab med Jesper Tække og Michael Paulsens Socio Media Education Experiment gennem deres oplæg: Bryd den sociale arv med sociale medier. Her placerer de rammerne for en undervisning med de sociale medier et sted mellem forbud og ligegyldighed, og mener dermed, at de sociale medier kan være med til at hjælpe især den svageste gruppe elever til at skabe gode læringsnetværk. Oplægget satte ord på noget, jeg længe havde gået med tanker og oplevelser omkring – at bevidst brug af sociale medier kan være med til at give især de svageste elever i en klasse en stemme.

Vel vidende, at Tække og Paulsens forsøg var gjort i en gymnasieklasse, og dermed ikke har umiddelbar transferværdi til en folkeskoleklasse, hvor dannelsesopgaven er en anden, mente jeg alligevel, at ideerne med enkle modifikationer også kunne give mening i en grundskolesammenhæng. Udgangspunktet var derfor, at undersøge om inddragelsen af de sociale medier i undervisningen kan være et aktiv i skolens mere formelle læringsaktiviteter, og dermed være med til at kvalificere den uformelle læring, som sker gennem elevernes brug af de sociale medier i deres fritid. Der har dermed ikke været tale om en if you can’t beat them, join them-tilgang, idet en sådan position vil have de sociale medier og ikke elevernes læring i centrum, men derimod en tilgang, der anerkender, at de sociale medier kan være betydningsfulde arenaer i elevernes læringsprocesser.

Vi havde allerede haft gode erfaringer med både blogs og Facebook i undervisningen på 7. – 9. årgang, så skridtet var ikke så stor til at prøve kræfter med at anvende sociale medier ud fra en mere målrettet didaktisk optik. Et projekt blev beskrevet, og søsattes ved skoleårets start i en 8. klasse med 28 elever.

Projektets pædagogiske vision har fra starten været, at eleverne gennem inddragelse af de sociale medier oplever:

  • at være aktivt bidragende
  • at den interne deltagelse bliver styrket, når alle kan svare og alle kan diskutere
  • at feedback og feedforward-processer kan ske i den kontekst, hvor der arbejdes
  • at skellet mellem “virkeligheden” og skolen bliver nedbrudt
  • autentiske læringsmiljøer

Vi havde et særligt fokus på Twitter, idet Twitter også ville bringe en mulighed for at komme ud i ud- og indland med spørgsmål, kommentarer og perspektiver på begivenheder i verden omkring os, både i sprogfagene og i samfundsfag.

Et analyserende kollektiv

Vi fik ret hurtigt succes med Twitter i danskfaget, hvor platformen især kom til at fungere som en positiv udvidelse af klassesamtalen. Hvor der det tidligere ikke var unormalt, at det kun var de samme 4-5 elever, der af sig selv bød ind i klassesamtalen, oplevede vi pludselig, at samtlige 28 elever havde noget på hjerte, når bare de kunne få lov at levere det på Twitter. Til spørgsmålet på skole-hjem-samtalen om, hvordan det kunne være, lød svaret fra en dreng: ”Det er bare meget nemmere at finde ud af, hvad man skal sige”. Det opleves tilsyneladende også lettere, at kommentere de andres bud, når det foregår på Twitter, og ikke i den traditionelle klassesamtale, og dermed kommer dialogen ikke kun til at foregå mellem lærere og elever, men også mellem eleverne indbyrdes.

Fra et lærersynspunkt har det været godt at opleve, at de mere stille elever kommer til orde, idet det er så let at tolke elevers passivitet i klassesamtalen som, at de enten er uengagerede eller simpelthen ikke forstår teksten. Gennem projektet her er det blevet tydeligt, at formen – at række hånden op i klassen, og komme med sit bud – ikke altid får guldkornene frem hos de mere passive elever, men, at det ikke må forveksles med, at de ikke er der.

Den succes som enkelte af de mere tilbageholdende elever har fået ved at opdage deres egne buds ligeværdighed mellem de andre klassekammeraters på Twitter har yderligere bevirket, at nogle faktisk har fået mere tro på, at de også har noget kvalitativt at byde ind med i et fortolkningsfællesskab, så springet til også at byde ind i den rene mundtlige form, ikke længere opleves som stor.

 Show, don’t tell

Den relativt store succes med at anvende Twitter som samtaleplatform i dansk, gav mod til at udforske mediet i andre retninger i danskfaget også, og jeg (selv aktiv på Twitter), var faldet over en gryende Twitter-genre, hvor twitterbrugere bruger mediet til at formidle små korte historier, der holder sig inden for de 140 karakterer, som er rammen på Twitter. Jeg fandt, at #TwitterFiction-genren var spændende, og da vi i forvejen ofte arbejder med det litterære kneb, show, don’t tell, tænkte jeg , at de kunne være sjovt at prøve om Twitter-historier kunne øve eleverne i det kneb. Jeg satte følgende mål op for forløbet: Du skal lære at bruge sproget til at vise stemninger, følelser, personligheder og miljøer.

Klassen fik et oplæg om genren og begrebet på tavlen. Jeg havde samlet eksempler på korte historier og sætninger, der virker, fx Hemingways berømte: Til salg: babysko – aldrig brugt. Derefter gav jeg eksempler fx:

Hans var nervøs vs Hans kunne mærke, hvordan hjertet bankede hårdt bag brystet. Hans håndflader var svedige.

Ursula var meget glad fordi hendes far kom hjem. vs Ursula smilte over hele ansigtet, da hendes far trådte ind ad døren.

Herefter fik eleverne opgaverne:

A: Vælg et af følgende adjektiver og skriv en twitterhistorie, hvor en person er enten: Bange, forelsket, vred, deprimeret, glad, bitter, usikker, jaloux. Tweet din historie (klassens #hashtag)

B: Skriv en twitterhistorie efter eget valg, men husk show, don’t tell. Du kan evt. tage en kendt historie og koge den ned til 140 tegn. Tweet din historie (klassens #hashtag)

Eleverne var hurtige til at fange ideen, og de spyttede historier ud i stor stil. Ikke alle lige gode naturligvis, men der var mange gode imellem:

Han er alene hjemme. En kold gysen løber ned ad ryggen, da der kommer en banken fra skabet. Klokken er 12.00.

Duften af pebernødder og brunkager hang i luften, katten lå under træet, mor stod i køkkenet, da alle julekuglerne blev knust mod gulvet

Grim ælling kommer ud af skallen. De andre mobber den. En dag folder den vingerne ud

Jeg fandt, at Twitter, med sin indbyggede begrænsning på 140 tegn, faktisk hjalp eleven med at skære ind til benet – det er ganske enkelt umuligt at fortælle en historie på 140 tegn, hvis man starter med Der var engang…

Twitter, mundtlig eller skriftlig?

”Får vi karakterer for det?”, er et hyppigt stillet spørgsmål i 8. klasse, og mit svar er ofte: ”I får altid karakterer!”. Ikke at det er godt i sig selv, men det er et vilkår, at læreren skal bedømme elevernes faglige niveau. Det vi kan bedømme på, er det de lægger frem i klassesamtalen, test, afleveringer osv. Hos os er vi enige om, at Twitter er mundtlighed, man skal derfor ikke sidde og holde sig tilbage, fordi man ikke er sikker på, hvordan et ord staves, og Twitter indbyder på samme måde som sms-sproget til kreative stavemåder, så det er ikke grammatik og retstavning, der er i fokus her. Det betyder dog ikke, at mediet ikke kan bruges til at kigge på grammatik og skriftsprog, tværtimod: lad fx eleverne følge og analysere tweets fra kendte personer i engelsk- og tyskfaget – her er virkelig autentisk sprog i funktion.

Aktiv tilgang til netetik

En af hensigterne med projektet var, at få en mere aktiv tilgang til netetik, i første omgang for ikke helt at overlade eleverne til sig selv i forhold til at lære at færdes i de sociale mediers anarki. Jeg kan ikke sige, at eleverne i 8.b har undgået at ryge i uhensigtsmæssige situationer på de sociale medier i den tid vi har haft projektet kørende, desværre. Der har både været episoder, hvor en konflikt blev voldsomt optrappet ved at nogle elever lagde kompromitterende billeder af en klassekammerat ud i et chat-forum, og eksempler hvor drilleri er gået over stregen på Snapchat, men vi har via vores aktive brug af sociale medier i undervisningen, haft et sprog og en fælles forståelse at tale om vores færden på de sociale medier med, uden at skulle frem med den løftede pegefinger.

Inden jeg gik i gang med projektet, havde jeg en del overvejelser over om jeg selv skulle have en skoleprofil på Twitter og Facebook, eller jeg bare skulle være mig selv. På Facebook var det meget nemt, vi har en klasse-gruppe, og den er vi alle medlem af uden, at vi behøver at være venner med hinanden. På Twitter valgte jeg, at jeg i skolesammenhæng kvidrer som mig selv. Det har jeg gjort, fordi jeg ikke selv vil skrive noget på de sociale medier, som ikke kan tåle offentlighed. Dermed har jeg spillet mig selv på banen, og det står eleverne fuldstændig frit for, om de vil følge mig eller ej.

Jeg mener, at en af de største argumenter for at invitere de sociale medier ind i undervisningen netop er, at medierne er allestedsnærværende i kulturen, og derfor er de også nødt til være til stede i skolen, hvis ikke vi skal overlade eleverne helt til sig selv. Der er helt sikkert lukkede platforme, hvor det er lettere at kommunikere i undervisningen, men det bliver eleverne ikke bedre til at færdes på de sociale medier af.

Demokrati – alle kan bidrage, alle bestemmer

Opsamlingsvis kan jeg sige, at Twitter har leveret en positiv platform i forhold til især kommunikations- og fortolkningsopgaver i klassen, hvorimod det har været sværere at få hul igennem til ægte interaktion med det omkringliggende samfund. Twitter er nok at betegne som en voksenplatform, hvor 14 årige har svært ved at blive taget alvorlig, så her har jeg skullet bane vejen og kontakte ressourcepersoner for at aftale interaktion, hvilket ikke ligefrem kan siges at være helt autentisk kommunikation. Dog har jeg fundet, at eleverne sagtens kan bruge Twitters ”voksenmiljø” til at undersøge forskellige emner, fx har eleverne via Twitter undersøgt hvilke 3 emner, der er hotte i EU-debatten lige nu, og hvem bidragsyderne til debatten er i et emne om Danmark og EU i samfundsfag.

Gennem projektet her har vi gjort os nogle erfaringer, vi har prøvet forskellige ting af – noget er gået godt, noget er ikke lykkes så godt, men den vigtigste erfaring vi har gjort os, er, at vi både har set og brugt et socialt medie som en demokratisk arena, hvor alle kan komme til orde og ingen har den eneste sandhed.

Kilder:

Jesper Tække & Michael Paulsen: Oplæg på Danmarks læringsfestival 2014, Bryd den sociale arv med sociale medier

Jesper Tække & Michael Paulsen: Sociale medier i gymnasiet – Mellem forbud og ligegyldighed, UP 2013

 

Reklamer

Liv i skolen

Skærmbillede 2015-06-01 kl. 06.52.03NU er Liv i Skolens temanummer om SOCIALE MEDIER I SKOLEN udkommet og kan bestilles på www.liviskolen.dk. Temanummeret har et væld af fine artikler om at anvende sociale medier i undervisningen, både rent praktisk og i et læringsperspektiv. Vores projekt er også med, idet jeg har bidraget med artiklen Sig det med 140 tegn. Et godt lille temahæfte at have stående på læringscentret.

Læs indholdsfortegnelsen og en af artiklerne her

A technicolor Dream-messen

8.b deltog i messen A technicolor Dream i Vestergadehallen i Silkeborg med en Twitter-stand. På selve standen fortalte de interesserede forbipasserende om hvordan vi bruger de sociale medier i undervisningen, viste dem hvordan og hjalp de, der ønskede det med at oprette en twitter-konto. Eleverne passede standen på skift, mens de øvrige elever gik rundt og tweetede deres oplevelser fra messen, så at vi hele tiden havde en live-twitterstrøm fra messen kørende på bagvæggen på vores stand.

Messen blev åbnet af formanden for børn- og ungeudvalget, Søren Kristensen og undervisningsminister Christine Antorini

IMG_2956

IMG_2961

En gruppe elever havde bagt Twitter-småkager, som blev udloddet eller givet væk til gæsterne.

IMG_2960

Her er et lille stemningsbillede fra messen.

Show, don’t tell – Twitter i dansk

8. klasse har lavet Twitter-historier. Udgangspunktet er en gryende Twitter-genre, hvor twitterbrugere bruger mediet til at formidle små korte historier, der holder sig inden for de 140 karakterer, som er rammen på Twitter. I forvejen arbejder vi i skolen med det litterære kneb show, don’t tell. Det er ofte noget, der er svært for eleverne, for hvordan viser man en handling med sproget uden at skrive den direkte?

Mål:

  • At bruge sproget til at vise følelser, stemninger, personligheder og miljøer.
  • At blive bevidste om billedsprogets virkning på og betydning for sproget.

Jeg fandt, at Twitter, med sin indbyggede begrænsning på 140 tegn, faktisk hjælper eleven med at skære ind til benet – det er ganske enkelt umuligt at fortælle en historie på 140 tegn, hvis man starter med Der var engang…

Vi startede forløbet med at tale om begrebet, show, don’t tell, og eleverne kiggede på nogle af de historier som andre Twitter-brugere har lavet – fx her. Vi talte om Ernest Hemingways berømte historie, Til salg : baby sko – aldrig brugt.

Mit oplæg og opgaverne er på denne Padlet (den virker lidt rodet, men det gav mening i situationen):

Skærmbillede 2015-01-15 kl. 11.38.03


Eksempler på elevernes Twitter-historier:

Jeg synes eleverne var gode til at fange genren – ikke alle lige godt, selvfølgelig, men jeg er ret sikker på, at alle fået fornemmelse for hvad det betyder, at vise noget i stedet for at fortælle det.

Facebook og valgretsalder

Nu er det ikke Twitter det hele. Forsøget her går ud på at undersøge læringspotentialet i sociale medier, og det omfatter naturligvis også andre medier end Twitter. Jeg har allerede tidligere haft Facebook-grupper med mine klasser, og min fornemmelse er, at det er der rigtig mange overbygningslærere der har. Gruppen bliver som oftest brugt til at give hurtige beskeder om ændring i planerne, info om lektier, dele en spændende artikel osv. Jeg finder, at eleverne er gode til at holde fokus i deres opslag på væggen i skole-fb-gruppen, hvilket siger noget om, at brugen af et socialt medie er kontekstbunden.

Jeg bruger ofte Facebook til at komme i kontakt med eleverne – fx når de arbejder i grupper et andet sted end i klasseværelset. Her kan jeg spørge ind til deres arbejdsproces, de kan spørge mig om hjælp, eller jeg kan meget hurtig ændre rammerne for et arbejde ved fx at kalde dem ind i klassen igen, hvis jeg vurderer, at opgaven er blevet løst på kortere tid end det oprindeligt tænkte.

I samfundsfag har jeg prøvet at bruge Facebook-gruppen lidt mere målrettet i undervisningen, idet jeg har brugt væggen til at smide nye opgaver og perspektiver ind i gruppernes arbejde, mens de arbejder, for til sidst at lade grupperne skrive en erklæring på Facebook-væggen som de så bagefter har diskuteret ved at kommentere hinandens erklæringer. Beskrivelsen af denne lille øvelse kan ses under materialer og forløb. Det fungerede fint, og var en sjov og lidt anderledes måde at bruge Facebook på, i hvert fald for mig. Enkelte af eleverne gav udtryk for, at de gerne ville have spillet rollespillene for de andre i klassen også.

Udfordringer på vejen

Første fase af vores projekt er ved at nå til enden, og vi begynder så småt at tage fat på næste fase. I første del var der fokus på, at eleverne skulle blive fortrolige med at anvende sociale medier i intern kommunikation i klasserummet, og den del har allerede været en stor succes. Twitter bliver flittigt brugt i klassesamtaler, hvor eleverne svarer på spørgsmål fra læreren og hinanden, og den måde at arbejde på, vil vi helt klart fortsætte med, alene af den grund, at det giver stemme til den relativ store gruppe elever, der ellers sjældent af sig selv byder ind i klassesamtalen.

I næste fase skal vi til at gøre brug af verden udenfor, og her har første forsøg i samfundsfag været at undersøge via Twitter, hvad der typisk får unge til at engagere sig i et politisk parti. Dette første forsøg har dog ikke været en succes, idet der ikke har været ret mange, der bed på elevernes tweets, heller ikke selvom eleverne har henvendt sig direkte til de politiske ungdomspartier på Twitter. Der kan være mange grunde til, at de ikke har fået hul igennem – og noget at skylden ligger måske på måden opgaven blev stillet på fra min side. Lidt ærgerligt, når nu det var første forsøg, men nu må vi kigge på de få svar som eleverne trods alt har fået, og så må vi se om ikke vi kan gøre det bedre næste gang. Jeg kunne måske have gået ind og bedt nogle ungdomspolitikere om at gå med i forsøget, men synes også, at forsøget derved mister lidt af sin autencitet, så det har jeg valgt ikke at gøre.

En anden udfordring vi har stået i gennem forløbet indtil videre, er, at mobiltelefonen er kommet til at fylde lidt for meget, når den ligger på bordet og fanger opmærksomheden i et væk. Flere af eleverne (og klassens øvrige lærere) har givet udtryk for, at den forstyrrer, når den ikke er i brug. Derfor har vi lavet en mobil-parkering nede på bagvæggen, hvor man sætter sin telefon, når man kommer ind, og henter igen, når man skal bruge den. På den måde bliver den et aktivt tilvalg, og ikke en fristende flugtvej, når noget bliver svært. Det tiltag er så nyt endnu, at jeg ikke kan sige om det “virker”. Eleverne har taget godt imod mobil-parkeringen – og her er det måske et af de steder, hvor vi i højere grad er nødt til at rammesætte og -styre, når vi bringer de sociale medier ind på folkeskoleniveau.

Vores mobil-parkering på bagvæggen

Vores mobil-parkering på bagvæggen

Optur

Det er svært ikke at være begejstret for projektet lige nu, hvor eleverne er ved at vænne sig til, at læreren siger: svar lige på Twitter! Kendetegnet er, at jeg får tweets fra stort set hele klassen, når jeg stiller opgaven på denne måde, hvilket jo i sig selv siger noget om motivationsfaktoren. Vi arbejder med Kim Fupz Aakeson-tekster i dansk, hvilket genremæssigt har vist sig at passe godt til hurtige replikker på de sociale medier. Her er et lille udpluk fra vores Twitter-snak om novellen Tennis (klik på billederne for at se dem større):

Som man måske fornemmer er Twitter-samtalen tilsyneladende helt sin egen genre – en slags skriftlig mundtlighed.

En anden ting, der næsten ikke er til at få armene ned over, har været forældrenes modtagelse af projektet, da de fik det præsenteret på forældremødet i sidste uge. Det er jo altid med lidt spænding i maven, at man præsenterer sådan et projekt i en tid, hvor man sagtens kan argumentere for, at børn bruger rigelig tid på de sociale medier i forvejen, der er ingen grund til at vi skubber endnu mere til den udvikling. Men heldigvis var der fuld opbakning til forsøget, og anerkendelse af, at vi forsøger at møde eleverne der, hvor de er. Tak for det til de forældre, der læser med her.

Den sidste opdatering om projektet er, at vi er tilmeldt messen A Technicolor Dream i Vestergadehallen i april, hvor vi håber på at kunne vise noget af det, vi har lært gennem projektet frem.

Hul igennem

Så fik vi søsat projektet i 8.b. En del af eleverne havde allerede en Twitter-profil, og kendte mediet, men for nogen er det en ny platform. Det gjorde, at vi havde lidt begyndervanskeligheder i forhold til at få alle med, og ikke mindst, at finde hinandens tweet. Vi talte om det, at tweets jo er offentlige, dvs. man taler i et rum, hvor andre kan læse/tale med. Desværre havde læreren (mig) ikke helt styr på sin egen Twitter-konto, hvilket gjorde, at vi ikke lige kunne få twitter-strømmen op på tavlen. Vi havde også tweets der ikke kom igennem – de forsvandt simpelthen uden vi kunne finde dem frem igen selvom vi havde brugt de rigtige hashtags. Tweets der har med undervisningen at gøre har hashtaget #ls8b

Emnet vi arbejder med i dansk/kristendom er Søren Kierkegaard – nogenlunde ud fra materialet På kant med Kierkegaard. Eleverne tog godt imod forsøget – trods begyndervanskeligheder – og vi fik hul igennem for nogle af eleverne. Det tekniske fyldte meget (for meget) så strømmen stod lidt alene i dag. Forhåbentlig får vi mere aktivitet senere.

Skærmbillede 2014-08-12 kl. 15.58.42